Om os
Jørn Axelsen, som er grundlægger af virksomheden JA Bioservice ApS, er specialist i kedler og stokerfyr fra P&H-Energy. Han har været med til at fremstille netop denne kedeltype og har beskæftiget sig med servicering, vedligehold og reparation af denne type stokerfyr i 15 år.
Jørn er oprindeligt udlært rørsmed i Lemvig i 1978.
Gennem tiden har han tilegnet sig en stor erfaring, efter mange års arbejde inden for VVS -branchen i både Grønland, Tyskland og Danmark.
Da Jørn valgte at bosætte sig i Danmark igen, blev han ansat ved P&H-Energy ApS, hvor han arbejdede som værkfører, indkøber samt som planlægger i 13 år. Dernæst var Jørn ansat hos Dualtec-Energy A/S i 1½ år som service manager, indkøber, og derudover foretog han servicering.